Om Rikke

Jeg blev uddannet som dyrlæge i 2013 med speciale i familiedyr. Jeg har altid vidst, at jeg skulle være dyrlæge, og jeg er vokset op med hunde, katte, undulater og kaniner i mit barndomshjem.
 

Dyr har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og hos mig vil dit kæledyr altid blive mødt med omsorg, nærvær og høj faglighed. Jeg har stor erfaring med medicinske udredninger af patienter, seniorpleje og en særlig interesse inden for reproduktion hos hunde. Jeg tilbyder blandt andet drægtighedsscanninger og rådgivning omkring fertilitet for at hjælpe dig og din hund bedst muligt.

For mig er det vigtigt, at mit arbejde foregår på en måde, hvor dyrene ikke føler sig stressede. Jeg prioriterer at have god tid til mine patienter og deres ejere. At gå til dyrlægen er en tillidssag, og det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved mine behandlinger og mine anbefalinger vedrørende dit kæledyrs helbred eller eventuelle afsked.

Jeg glæder mig til at møde dig og dit kæledyr og hjælpe jer med vaccinationer, undersøgelse ved sygdom/skade eller et trygt og roligt sidste farvel ved aflivninger i hjemmet

Rikke Thorn

Mit cv