Ved hjemmebehandling af din kat, er det vigtigt for mig, at du som ejer, er i stand til at holde katten til undersøgelsen i hjemmet. Hvis du ikke selv kan holde din kat, må du gerne sørge for at der er en “holder” tilstede.
Det er vigtigt, at katten opholder sig i et rum, som gør det muligt at komme til den og at den ikke har fri afgang til at komme ud.
Af og til kan jeg opleve at nogle katte har så ondt eller er utrygge ved dyrlæger at selv ikke ejerne kan holde dem – og dette er helt okay! Hvis dette er tilfældet for din kat, må du gerne oplyse mig det i telefonen når du booker en tid til hjemmebesøg.
Hvis din kat skal være fastet eller der er behov for andre særlige hensyn, inden et hjemmebesøg, oplyser jeg dette over telefonen.