Det sidste farvel

For rigtig mange hunde, vil det være en tryghed og hjælp at blive aflivet i hjemmet. Hunde føler sig allermest trygge og rolige i eget hjem omgivet af familien. Dette kan være et tæppe i dens kurv, på sofaen eller i dens yndlingsstol 

Hvordan foregår en aflivning i hjemmet?

Jeg vil sørge for at en aflivning i hjemmet foregår roligt, og med god tid til nærvær og omsorg. Jeg vil altid anbefale, at du som ejer er tilstede – da dette er meget beroligende for din hund og det er helt okay, at græde og være sårbar. 

Din hund får først en kraftig beroligende sprøjte i musklen og falder herefter i en dyb søvn indenfor 5-10 min.  Allerede under denne bedøvelse, sover din hund så tungt, at den ikke oplever smerte. Den ligger blot stille og trække vejret langsomt og roligt.

Når I som familie er klar og når din hund er tilpas afslappet, gives en indsprøjtning i det ene forben. Dette er aflivningsvæsken. Aflivningsvæsken er også en kraftig bedøvelse/en slags sovemedicin, som får vejrtrækningen, og til sidst hjertet, til at stoppe med at slå.

Alt foregår roligt og uden smerter for din hund.